Efter vild luksus på 5 stjernet hotel gik turen i dag til Ambleside Guest House. Vi havde ikke helt styr på, hvor langt der var. Det viste sig at der var 328 km. Oven i den tur kunne så lægges ca 120 km da der lige var noget vi gerne ville se. Nemlig det aller sydligste punkt i Afrika. Vi kørte fra Franschhoek kl 9.30 og var fremme i George (hvor Ambleside Guest House ligger) kl 16.45. Så det var en lang køretur.
Navnet Ambleside Guest House, viste sig at dække over en meget stor villa med privat beboelse på 1. sal og værelser i stueetagen til udlejning.
Vi var de eneste gæster da det er ved at være sidst på turistsæsonen (den almindelige, VM sæsonen kommer senere). Det var vildt underligt i sådan et stort hus.
Værten, David, anbefalede en restaurant og bestilte bord til os. Det var simpelthen så lækker mad. Det kan der ikke klages over.
Til morgen var der kun os 2 til morgenmad i den store stue der var beregnet til morgenmad. Men vi blev godt underholdt af David der gerne ville fortælle om Sydafrika.
Vi skulle kun overnatte i George 1 nat så det blev et kort besøg.