Blog Image

Sydafrika 2010

Ann og Kim Sydafrika 2010

Her kan du følge Ann og Kims tur til Sydafrika 2010.

8. april

Franschhoek Posted on 10 apr, 2010 18:01:01

I dag har vi besluttet os for at tage rundt på egen hånd. Vi ville finde vinhuset Kanonkop, som er den egentlige grund til at vi overhovedet kom i tanker om at besøge Sydafrika.

Kanonkop ligger faktisk ikke ret langt fra Franschhoek så det gik nemt. Vi fik købt et par flasker vin og fik samtidig en osteplatte med tilhørende rødvin i haven ved vinhuset. Meget lækkert.

Herefter tog vi til Stellenbosch hvor vi tilbragte et par timer i næsten 30 graders varme. (Og Kim fandt en geocache).

Om aftenen havde vi bestilt bord på Haute Cabriere en restaurant der ligger sammen med vingården af samme navn. Restauranten er beliggende inde midt i et bjerg og det var meget specielt at sidde derinde og spise. Inden vi blev vist til vores bord sad vi i solnedgangen og nød et glas mousserende vin. Det var bare smukt.

Maden var pragtfuld og det var vinen også. Vi fik dog det halve af vinen med hjem, da Kim jo ikke kunne tillade sig at drikke ret meget da han skulle køre.



7. april

Franschhoek Posted on 07 apr, 2010 20:33:14

I dag har vi flottet os og bestilt en rundtur i vinlandet omring Franschhoek. Vi havde forventet en tur-bus eller noget i den stil, men vi blev afhentet i en flot sølvfarvet Mercedes, og det var kun os to. Vi startede hos en chokolatier hvor vi så og smagte chokolade. De viste hele produktionen og al chokolade, lige fra 70% til lys og hvid “chokolade”. De viste hvordan de lavede fyldt chokolade og “skallen” fik 2 personer lov til at smage, den yngste, der var 4 og den ældste (Kim). Efter denne søde oplevelse gik turen til første vinhus, der lod os smage 4 hvide vine og 4 røde, dejlige vine. Herefter gik turen til et meget kendt vinhus Graham Beck hvor vi fik 5 forskellige vine, (og vi købte 2 af dem med til turen) og vi sluttede med et vinhus hvor de ikke binder vinstokkene op, men derimod lader dem vokse i buske og når druerne var næsten klar blev stilken trykket flad, så de hang og tørrede ind og dermed skabte meget mere sødme. Det gav en rigtig god vin som vi købte. Den sidste del af turen tilbragte vi sammen med et engelsk par der var på bryllupsrejse, de blev gift i lørdags, og de bor samme sted som os og var også blevet opgraderet til en suite. Det har været en dejlig dag fyldt med indtryk og gode oplevelser. Nu er vi snart klar til at sove og glæder os til en ny og spændende dag i morgen.



6. april

Franschhoek Posted on 06 apr, 2010 16:03:44

Så er vi godt nok kommet fra den ene yderlighed – Umlani – til den anden. Vi ankom til Franschhoek efter en lille detour til et andet Franschhoek i Cape Town, hvor Frk. Nokia syntes vi skulle se hvordan de lokale bor, det gav godt nok sved på panden og vi forsøgte at komme derfra så uset som muligt, hvilket lykkedes og vi satte så kursen mod vinlandet og ankom til Franschhoek Country House & Villas.

Ifølge papirerne skulle vi bo 5 stjernet i et luxury room, men til vores store glæde havde de opgraderet os til en Villa (suite) og hold da op, det er sådan noget man ser på film. Der er en kæmpe stue med sofaer og lænestole og med et lille bord i karnappen hvor der står frisk frugt. Soveværelset har en stor himmelseng, med en lille bænk med ryg og sider (har et specielt navn som vi ikke kan komme på) og et lille toiletbord. Der er udgang til både en lille og stor altan, den store med 2 liggestole og et lille bord med 2 stole. Fra soveværelset er der også adgang til et stort badeværelse med badekar, bruser, og 2 håndvaske. Alt i alt er der nok 100 m2 så det er meget overvældende. Vi havde overhovedet ikke forventet denne standard, så vi måtte ud og købe en pæn nederdel til Ann så vi ikke skiller os alt for meget ud til middagen der indtages kl. 19 smiley

Det er dejligt vi skal have hele 3 overnatninger her.

Så skulle Ann for første gang prøve at sende mad retur på en fin restaurant. Havde bestilt fisk og den var meget lidt stegt. Så først undskylder overtjeneren og derefter stiller kokken og undskylder ydmygt. Meget mærkelig situation. Det har jeg aldrig prøvet før. Som plaster på såret fik vi begge noget dejlig dessertvin til vores dessert. Kim fik portvin og Ann fik noget udefinerbart, men det smagte dejligt. Og så lige en undskyldning mere da vi gik smiley



Her er vi fra 6. april til 9. april

Franschhoek Posted on 15 mar, 2010 10:55:32

Franschhoek Country House